Sæsonstart 2023
Har du mod på, eller lyst til, at prøve at danse linedance, starter Outliners vores nye sæson, tirsdag den 5. september 2023 kl. 19:30 til 22.
Vi danser på Vesterbro Ny Skole, Ny Carlsberg Vej 35, lokale 18B (pigernes gymnastiksal !).
Du kan bare møde op den 5. september – lidt før kl. 19:30.
Vi er aktuelt 14 dansere og vi tager godt imod nye dansere – uanset om det er din debut som linedancer, eller om du har danset før. De første 2 – 3 gange er din mulighed for at afklare om linedance er noget for dig.
Outliners er en del af Pan Idræt. Hvis du hænger ved, skal du være medlem i Pan Idræt og vi har også et halvårligt kontingent.
Badehotellet (for mænd, der kan lide mænd) fik besøg af Outliners
50 mænd deltog den 8. juli 2022 i en times linedance, på sommerhøjskolen i Tisvildeleje, De var alle deltagere i et kortere højskoleophold, under titlen Mænd der kan lide mænd.
Kelvin fra Outliners stod for introduktionen til dansene. Der blev danset tre linedances og den ene af disse var Jerusalemma, som du kan se lidt af på videoklippet, med de flittige dansemænds herlige sommerben.
Dansen var som nævnt en del af det første af to sommerhøjskoler på badehotellet i Tisvildeleje, for mænd der kan lide mænd. Danselektionen sluttede af med Barndance, som er en pardans hvor alle danser med alle og hvor sommervarmen, de svedige mænd og den store danseglæde, gik hånd i hånd med grin og højt humør.
Tak til Tommy Kristoffersen, der er en af initiativtagerne til sommerhøjskolen. Hvor alle pladser blev revet væk, men succesen gentages uden tvivl næste år. Det er iøvrigt tredie år sommerhøjskolen afholdes og i år var der såvel fire som syv dages muligheder for at udforske og udvikle sig, i selskab med bøsser og andre mænd der kan lide mænd.
Læs om højskoleopholdet på Tisvilde Højskoles hjemmeside.
Eurogames – Copenhagen 2021
EuroGames 2021 foregik i København d. 18 – 20. august 2021.
Vores motto: Vær med og dyrk din indre Linedancer
Outliners bidrog aktivt til Eurogames 2021. Vi afholdt 2 line dance- workshops som en del af “Sports to the People”-programmet. Det foregik i Eurogames Sports Village på Islands Brygge.
Outliners har valgt at trække sig fra konkurrencedelen af arrangementet. Vi kunne ikke forsvare at invitere et stort antal inden- og udenlandske deltagere / grupper til Linedance-konkurrencen, med forberedelsestid til konkurrencedanse for de enkelte deltagere, uden at vide om det hele blev aflyst i sidste øjeblik ift. COVID-19 restriktioner.
