Linedance-gruppe for bøsser i Storkøbenhavn
Line dance group for gay men in the greater Copenhagen area

2021-03-24: COVID-19 opdatering.
Vores dansetræning er stadig aflyst pga. forbuddet mod indendørs idrætsudøvelse. Ifølge den seneste genåbningsplan kan indendørs idræt foregå fra torsdag 6. maj, hvilket vil betyde at vores første danseaften i 2021 kan ske tirsdag d. 11. maj.

Outliners træner dansetrin på alle niveauer, og typisk bevæger vi os på dansegulvet til BEGINNER og INTERMEDIATE (mellemniveau) danse. Enkelte af vores dansere mesterer også ADVANCED niveauet.

Vi har træningsaftener om tirsdagen, på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro i København, i de 2 “semestre”: januar til maj og september til december.

Outliners er en del af Pan Idræt, som rummer mere end 25 sportsgrene.

Gruppen har eksisteret siden år 2000, og vi startede med at danse i Bøssehuset på Christiania.

Vi danser til al slags musik – fra country til pop – der er ingen grænser for, hvad man kan danse linedance til, så længe det er til at finde rytmen i musikken.

Vores meget erfarne dansetræner, tilrettelægger undervisningen således, at der instrueres i en dans, og derefter danser alle dansen.
Du behøver ikke at have danset linedance før, hvis du vil danse med os – alle kan være med, og du behøver ikke at have en (danse)partner.

Det er nødvendigt at være med fra sæsonstart (september eller januar), så man hurtigt lærer de grundlæggende danse og trin.

Der er ingen regler mht. påklædning til træningsaftener, men det er en stor fordel at have et par sko eller støvler med lædersål.

Vil du være med ? Så tag fat i en af os fra styregruppen.